Adoptionstrekanten | David Kildendal Nielsen posted 19 December 2023

Log in

Forgotten account?

Adoptionstrekanten | David Kildendal Nielsen posted 19 December 2023

·901 members

Join Group

Adoptionstrekanten

David Kildendal Nielsen  · 19 December 2023  ·

Danwatch

18 December 2023  ·

Adoptionsbureau kendte til alvorlige fejl i børnesager fra Madagaskar.

En ansat gjorde i 2022 adoptionsbureauet DIA opmærksom på, at de formidlede adoptioner fra Madagaskar på et vildledende grundlag. Alligevel fortsatte DIA med adoptionerne.

Foto: Espen Rasmussen / VG

danwatch.dk

Adoptionsbureau kendte til alvorlige fejl i børnesager fra Madagaskar - Danwatch

En ansat gjorde i 2022 adoptionsbureauet DIA opmærksom på, at de formidlede adoptioner fra Madagaskar på et vildledende grundlag. Alligevel fortsatte DIA med adoptionerne.

All reactions:

9

Like

Comment

Other posts

Adoptionstrekanten

Aniella Bonnichsen  ·

Admin

  · 1 March  ·

Som fortalt bliver denne gruppe nu sat på pause og I henvises til Åbenhed i Adoption & Adoptionstrekanten

Like

Comment

Adoptionstrekanten

Aniella Bonnichsen  ·

Admin

  · 28 February  ·

Så er vi kommet til den sidste dag i februar måned og den sidste dag, hvor Adoptionstrekanten eksisterer i denne form. Jeg har nu siden januar 2013 administreret gruppen, noget af tiden sammen med andre gode kræfter og en stor del af tiden alene, og jeg har været formidler, debattør og forkæmper for et bedre liv for os, der har adoption tæt inde på livet i endnu flere år, faktisk det meste af mit liv. Vi kan til tider synes, at tingene går alt for langsomt, men alligevel, og når vi kikker tilbage i tiden – 10 eller 15 år, må vi alligevel erkende, at vi er kommet rigtig langt. Dengang blev billedet af adoption stort set altid tegnet som et rent glansbillede af ”lykkelige familier” der blev dannet ved adoption, og omtalte man alle de familier, og børn, der blev ødelagt og splittet ad for at danne nye familier, så kunne man være sikker på at blive svinet til på det groveste. Det ønskede den etablerede adoptionsverden bestemt ikke at høre på. I dagens Danmark tegner der sig nu et ganske andet billede af adoption. Mange sandheder er kommet frem, og vi har fået flere sider, også bagsiden af medaljen, frem i lyset. Der er indtil videre blevet sat en stopper for de udenlandske adoptioner, og vi må se i øjnene, at adoption faktisk mere drejer sig om handel med børn og mindre om at give stakkels børn en bedre tilværelse.

Jeg vil gerne takke for alle jeres gode bidrag til gruppen her igennem alle årene, alle indslag, kommentarer og gode debatter.

I morgen er det 1. marts, den første forårsmåned, som sagt bliver denne gruppe slået sammen med Åbenhed i Adoption, og I vil ikke længere kunne skrive i denne gruppe.

Jeg havde nok lidt tænkt, at jeg skulle til at nyde mit otium, dog vil jeg nok aldrig helt slippe adoptionsområdet, da jeg ser det som min opgave i livet at formidle og sætte lys på, hvad adoption egentlig handler om. Faktisk er det min store drøm - det har det været i mange år - at få min bog oversat til andre sprog og komme ud i verden og gøre en forskel. Jeg er blevet fortalt, allerede inden min bog udkom på dansk, at den ville gøre sig meget mere ude i verden. Jeg har gjort forskellige tiltag til det, dog uden, at det rigtig har battet indtil videre, men mon ikke, at tiden er moden til det nu. Hvis nogen af jer har gode ideer til, hvordan det gøres eller gode forbindelser, så hører jeg gerne fra jer.

Rigtig god vind fremover

All reactions:

17

3 comments

Like

Comment

All comments



Stinne Bagge

OS TAK TIL DIG

12w

2

Helle Høst

Kære Aniella, jeg har været med i Adoptionstrekanten siden start og har været vidne til det store arbejde først du, Jin og Iben lagde i gruppen, som du på et tidspunkt kørte videre alene. Jeg har henvist utallige adopterede og adoptanter til både denne…See more

12w

2

Aniella Bonnichsen replied

 ·

1 reply

Adoptionstrekanten

Mario Samuel Scharff  · 28 February  ·

Troels gjorde en interessant opdagelse, som vi lige vil dele med jer, og vi vil bede jer om at dobbelttjekke for os, hvis I har nogle familiemedlemmer, der er kommet til landet før 1968.

Grunden til, at politikerne har sat den skæringsdato i reglerne om kontanthjælp, som vi har hørt om de sidste par dage, dvs. 2. april 1968, er, at det var den dato, hvor CPR-systemet blev etableret!

På cpr dk kan man finde en vejledning til diverse oplysninger, og her fremgår: "Det Centrale Personregister (CPR) blev oprettet den 2. april 1968 på grundlag af de gamle folkeregisterkort."

Ydermere, i forhold til gamle oplysninger skriver de: "Ved etableringen af CPR den 2. april 1968 blev kun den aktuelle bopælsadresse registreret i CPR.

Almindeligvis blev fødselsdatoen indsat som tilflytningsdato med en usikkerhedsmarkering, da systemet kræver, at datofeltet udfyldes, og da den konkrete tilflytningsdato kunne være forbundet med usikkerhed." Dette er blot som lidt sammenhæng i forhold til de eventuelle løsninger, vi taler om i relation til nærværende sag om kontanthjælpsregler m.m.

Det forklarer også, hvorfor en kvinde, der var adopteret til Danmark i 1967, kunne berette, at hendes adressehistorik ikke stod som "indrejst", som der gør for alle os andre.

Fordi det betyder, at alle internationalt adopterede, der kom til Danmark før 1968, ikke bliver ramt af de nye kontanthjælpsregler, selvom de var ældre end 12 måneder, da de ankom. Citat fra omtalte kvinde Troels snakkede med: "Der står ikke 'indrejst' hos mig, der står min første adresse - men under fødselsregistreringssted står mit fødeland. Jeg er adopteret i 1967 så når lige ikke at komme under reglen,"

Dette skyldes, at oplysningen om deres indrejse aldrig blev overført til CPR-systemet. Potentielle risici og konsekvenser:

Hvis CPR-systemet i fremtiden anvendes til at afgøre retten til visse ydelser baseret på registreringer som indrejse-datoer, kan det muligvis skabe ulighed for dem, der er adopteret senere, hvis deres indrejse ikke fremgår korrekt, eller deres status ikke bliver anerkendt på samme måde som andre.

De ændrede regler, der baserer sig på CPR-data, kan derfor have utilsigtede konsekvenser, hvor folk, der blev adopteret efter 1968, kan blive uretfærdigt behandlet i forhold til ydelser, især hvis det er en fast praksis at tilknytte sociale ydelser til indrejse-datoer eller status.

Mange tak for at læse med

All reactions:

1

Like

Comment

Adoptionstrekanten

David Kildendal Nielsen  · 28 February  ·

Katrine Daugaard - Liberal Alliance

27 February  ·

Hvor er det dog en klam dobbeltmoral der hersker hos regeringspartierne, som lige nu har travlt med at pointere at adopterede selvfølgelige er danske statsborgere med rettigheder der skal overholdes, når de har brugt de sidste 3 år på netop ikke at overholde deres rettigheder samt de konventioner vi er del af, ift at lave en juridisk dækkende undersøgelse af adoption - historisk og frem til i dag, som undersøger myndighedssvigt og placere et ansvar.

All reactions:

10

Like

Comment

Adoptionstrekanten

Marie Broberg  · 27 February  ·

Marie Broberg 

27 February  ·

De seneste uger har jeg fået hundredvis af beskeder.

Jeg har deltaget i debatter med mennesker, der med en nærmest religiøs overbevisning forklarer mig, hvordan systemet fungerer – eller rettere, hvordan de tror, det fungerer.

Mennesker, der aldrig selv har været anbragt. Aldrig selv har oplevet, hvordan det føles at blive reduceret til en sag i en mappe.

Aldrig har mærket den magtesløshed, når voksne mennesker beslutter over dit liv - uden at høre din stemme.

Men alligevel mener de at vide bedre.

Jeg er adopteret. Jeg er tidligere anbragt.

Jeg har mærket systemet helt inde i knoglerne. Jeg har set, hvordan det fungerer indefra – ikke som fagperson, ikke som journalist, ikke som en, der læser rapporter udefra, men som en, der har levet det.

Og lad os få én ting på det rene:

Systemet handler ikke om børn.

Det handler om magt.

Om administration.

Om økonomi.

Om myndigheder, der hellere anbringer et barn for meget end risikerer en skandale.

Om plejefamilier, der lever af børnenes anbringelse.

Om adoption, der fremstilles som en redning, men i virkeligheden ofte er en udslettelse af et barns identitet.

Det er én ting at være uvidende. Det er en helt anden ting at være arrogant.

For uvidenhed kan afhjælpes. Uvidenhed betyder, at du ikke ved bedre – men du kan lære.

Arrogance betyder, at du ikke vil lære, fordi du tror, du allerede ved alt, der er værd at vide.

Og det er den arrogante befolkning, der holder systemet kørende.

I er farlige.

Ikke fordi I er magtfulde, men fordi I er villigt blinde. Fordi I hellere vil leve i jeres perfekte illusion end at erkende, at systemet, I forsvarer, er gennemsyret af råddenskab og svigt.

Og det gør jer til medskyldige i en forbrydelse, der river familier i stykker, knuser børn og efterlader mennesker i ruiner.

Jeg har mødt for mange af jer. Jer, der siger:

“Hvis kommunen fjerner et barn, må det være nødvendigt.”

“De sociale myndigheder ved, hvad de gør.”

“Der er jo altid to sider af en sag.”

Nej. Luk røven.

Der er én side af sagen, og det er den, hvor kommunen har al magten, og forældrene aldrig har en chance.

Der er én side af sagen, hvor plejefamilier bliver millionærer, mens biologiske forældre får afslag på hjælp.

Der er én side af sagen, hvor børn, der kunne have haft en familie, bliver reduceret til indtægtskilder i et økonomisk system, der har brug for flere anbringelser for at overleve.

Fordi når vi står og råber, afslører, kæmper for sandheden – så er I dem, der kryber frem fra jeres mørke huller og bider os i hælene.

“Det lyder som en enkeltsag.”

“Systemet har nok gjort det rigtige.”

“Er du sikker på, at forældrene ikke har gjort noget forkert?”

HOLD KÆFT.

I har ingen ret til at betvivle noget, I aldrig har oplevet.

I har ingen ret til at forsvare et system, I aldrig har været i kamp med.

I har ingen ret til at åbne jeres mund, når den eneste erfaring, I har, er det, I har læst i en artikel fra en journalist, der heller ikke forstår en skid.

Til pressen

Jeg er træt. Ikke bare træt, men sygeligt udmattet af at se, hvordan medierne har forrådt alt, hvad journalistik burde være.

Vi lever i en verden, hvor børn bliver fjernet fra deres forældre uden grund, hvor kommunen driver en millionforretning på anbringelser, hvor tidligere plejebørn ender på gaden eller tager deres eget liv, og hvad rapporterer medierne om?

At en influencer er ked af, at nogen kommenterer på hendes fødder.

At der stadig ikke er lige mange mænd og kvinder i direktionerne.

At nogen følte sig stødt over en kommentar på sociale medier.

At nogle mener at skærmtid skader børn, selvom selvsammme personer er live på et DIGITALT platform og håber på en masse views

Hvad skete der med journalistik? Hvornår blev pressen en skraldespand fyldt med selvoptaget nonsens, hvor den virkelige verdens rædsler bliver fejet væk til fordel for de nyeste trends i krænkelseskulturen?

Mens jeres ligegyldige nyheder fylder sendefladen, forsvinder mennesker i systemet.

Mens I debatterer “mikroaggressioner” og “privilegier”, lider børn i plejefamilier, hvor de aldrig burde have været.

Mens I dyrker clickbait, dør anbragte unge af selvmord, fordi ingen hørte deres skrig om hjælp.

Til de naive xxxxx

Til dig, der sidder med hævet pegefinger og fortæller os, at adoption handler om kærlighed. Dig, der påstår, at systemet fungerer, og at vi bare er bitre utaknemmelige børn.

Dig, der aldrig har set dit eget liv blive reduceret til en mappe i en arkivkælder.

Lad mig være krystalklar:

Du aner ikke en skid.

Du har aldrig været et barn, der blev revet fra sine forældre under dække af humanitær hjælp. Du har aldrig set voksne mennesker handle med børn som kvæg og smile, mens de kalder det familiedannelse. Du har aldrig åbnet en adoptionsmappe og set dit liv reduceret til en løgn skrevet af mennesker, der aldrig skulle have haft magt over noget som helst.

Men alligevel har du munden fuld.

Så tag din bedrevidende bullshit og stik den op, hvor solen ikke skinner.

Til pressen

Pressen eksisterer for at afsløre magtmisbrug, skabe debat og give stemme til dem, der ellers ikke bliver hørt. I burde være demokratiets forsvarslinje. Men når det kommer til anbringelsessystemet og adoption, har I svigtet.

Ikke bare lidt. Ikke bare som en forglemmelse. Men massivt, systematisk og med en tavshed, der gør jer til en del af problemet.

For hvor er jeres historier om de børn, der tvangsanbringes uden reelle beviser?

Hvor er jeres undersøgelser af forældre, der bliver knust af et system, der ser mistanke som bevisførelse?

Hvor er jeres dækning af plejefamilier og institutioner, der tjener millioner på at holde børn væk fra deres biologiske netværk?

I ved, at Danmark hvert år fjerner børn fra deres forældre uden at kunne dokumentere alvorlige omsorgssvigt.

I ved, at mange anbringelser sker på baggrund af vurderinger snarere end faktiske beviser.

I ved, at adoption har været drevet af økonomiske interesser, hvor fattige forældre blev frataget deres børn under dække af velgørenhed.

Pressens rolle er at afsløre magtmisbrug, ikke at beskytte det.

Til jer, der sidder bag jeres skriveborde og analyserer et system, I aldrig selv har mærket. Jer, der hiver statistikker frem, men ignorerer de mennesker, de handler om. Jer, der taler, som om I ved alt – men aldrig har været i det.

Lad os gøre det klart:

I forstår ikke systemet bedre end os, der har levet det.

Og alligevel har I munden fuld af bedrevidenhed.

I forsvarer et system, der lever af magtmisbrug. I legitimerer praksisser, der ødelægger liv. I forklarer os, at vi ser det forkert, at vi ikke forstår det store billede.

Men sandheden er ikke jeres at kontrollere.

Den tilhører os, der har betalt prisen.

Like

Comment

Log in or sign up for Facebook to connect with friends, family and people you know.

Log in

or