danish article - Merete laubjerg and Anders Riel Müller, APF - Expert: International adoption should be abolished asap
Ekspert: »International adoption burde afskaffes så hurtigt som muligt«
Simone Okkels Af Simone Okkels
13. februar 2014, 17:00
Adoptioner opretholder skæve sociale strukturer i afgiverlandene. Blandt andet derfor skal området nytænkes helt, hvis ikke det skal afskaffes, mener adoptionsforsker.
Del artiklen
Del
Google plus
Adoptionsfaglighed
Adoption & Samfund afholder 25. marts en høring på Nationalmuseet om oprettelsen af et videns- og formidlingscenter for adoption i Danmark. Foreningen mener, at der mangler adoptionsfaglighed på flere niveauer i Danmark lige fra institutioner til behandling af børnesager og samarbejdet med afgiverlandene.
I sommerferien sidste år blev en helhedsanalyse af adoptionsområdet påbegyndt. Her ser en arbejdsgruppe under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på adoptionsområdet bredt. Analysen forventes færdig i indenværende år.
Se også
Anders troede i 25 år, han var forældreløs - indtil han tog sagen i egen hånd
Eksperter: Adoptioner skal være mere åbne i fremtiden
»Det er en menneskeret at kende sin identitet«
Forældreløs på papiret
Politikere vil sende Masho hjem
Ikke flere Masho-sager: Stopper samarbejde med etiopisk adoptionsbureau
Gennem de seneste 50 år er flere tusind udenlandske børn kommet til Danmark for at få en ny start og en ny familie. Adoption har været svaret på barnløshed og en form for global ansvarstagen, men adoption er ikke så rosenrødt, som det bliver gjort til, mener adoptionsforsker Merete Laubjerg fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
»Kvinder i andre lande har ikke de samme rettigheder som os, og det udnytter vi. Man stopper landene i at udvikle områder som giver familien muligheder for at beholde barnet. På grund af adoption opstår der et behov for børn og et marked. Det er handel med børn,« siger hun.
Det er sager som den om de etiopiske børn Masho og Roba, der startede debatten tilbage i 2012. Børnenes biologiske forældre blev overtalt til adoption, og det er ikke et enestående tilfælde. For når adoptionsbureauer aktivt leder efter børn, understøtter det behovet i andre lande for at have børn til bortadoption, siger Merete Laubjerg. Og derfor mener hun ikke, at private organisationer burde formidle adoptionerne.
Læs også: Politikere vil sende Masho hjem
»Når et menneske skifter nationalitet, er det klart et statsanliggende. Det kan ikke udliciteres til private firmaer,« siger hun.
Læs også: Ikke flere Masho-sager: Stopper samarbejde med etiopisk adoptionsbureau
Som det er nu, er det de to store danske adoptionsorganisationer DanAdopt og AC Børnehjælp, der formidler børn til Danmark under tilsyn af staten. Skulle adoptionerne over på statens hænder, vil Merete Laubjerg have jurister og personer med fokus på menneskerettigheder og børns barnets rettigheder til at føre tilsyn.
»Foregik det mellem stat og afgiverland, ville man i højere grad kunne undgå, at der opstår denne lyst hos afgiverlandene til at give børnene væk. Men når man kan få penge for det, opstår der et marked. Det burde være afgiverlandene, der henvender sig til et eventuelt modtagerland for at sige, de har brug for forældre til et barn og ikke omvendt,« siger hun.
Merete Laubjerg ser hellere, at man arbejder på at finde alternativer til bortadoption i barnets hjemland. For ved at bortadoptere, fratager man børnene deres identitet, siger hun.
Eksperter: Adoptioner skal være mere åbne i fremtiden
»Vi må tilsidesætte vores egen grådighed og se på, om der er andre måder, man kan hjælpe børn i verden på. Som eksempelvis at være fadder for en familie eller et barn. Jeg har arbejdet i mange lande gennem de seneste 30 år, og folk kan være lykkelige uanset rigdom. Der er 100 andre måder at gøre noget for børnene på,« siger hun.
»International adoption burde afskaffes så hurtigt som muligt.«
Støtter »forfærdelige sociale strukturer«
I Adoptionspolitisk Forum, et forum for voksne adopterede der ønsker en mere nuanceret adoptionsdebat herhjemme, mener en af grundlæggerne, Anders Riel Müller, ikke nødvendigvis at adoption skal afskaffes. Men om staten skal overtage området, er han skeptisk overfor. Han er selv adopteret fra Sydkorea, men, som man kunne læse i Berlingske onsdag, var det ikke en adoption helt uden problemer.
Læs også: Anders troede i 25 år, han var forældreløs - indtil han tog sagen i egen hånd
»Det kræver en meget grundig overvejelse, hvordan man vil fortsætte adoption i Danmark. Hvis det skal på statens hænder, hvem skal så føre tilsyn? Staten har jo skulle føre tilsyn med området, og kan sager som Mashos foregå, er de vel ikke så skarpe i deres tilsyn,« siger han.
Læs også: »Det er en menneskeret at kende sin identitet«
Han mener, hele systemet skal revurderes, da han som Merete Laubjerg synes, det er med til at opretholde »nogle forfærdelige sociale strukturer«, som han udtrykker det.»Jeg har fundet ud af, at ideen om, at jeg ville være vokset op i fattigdom, hvis ikke jeg var blevet bortadopteret, ikke holder. I dag er min familie almindelig koreansk middelklasse. Og så har jeg fundet ud af, hvordan adoption fra i hvert fald Sydkorea understøtter diskriminationen mod fattige og enlige mødre,« siger han. I Sydkorea bliver enlige kvinder endnu i dag stigmatiseret, hvis de bliver gravide. Derfor er der specielle hjem til enlige mødre. Nogle af disse hjem drives af adoptionsbureauerne i landet. Herfra bliver otte ud af ti børn ifølge Anders Riel Müller bortadopteret. På andre hjem, der ikke drives af bureauerne, er tallet to ud af ti. »Der sker jo helt klart en bearbejdning af mødrene. Systemet er sat op til bortadoption. Bl.a. derfor, er det vigtigt, at få skabt en balance i debatten om adoption,« siger han.
Tættere samarbejde med afgiverlande
Hvem, der fortsat skal have hovedansvaret for adoptionsområdet i Danmark, er ikke det vigtigste for foreningen Adoption & Samfund, som repræsenterer danske adoptivfamilier.
»Det er tydeligt, at tingene har ændret sig. Især når vi ser på økonomien. Den kan ikke bære. Det er strengt taget kun rige mennesker, der kan adoptere i dag. Der er nogle vigtige grundparametre, vi skal have kigget på, men om det skal være i en mere statslig ramme end nu, eller om man finder andre måder, eller styrker de organisationer, der er, er ikke afgørende for os,« siger formand Jens Damkjær.
»Det væsentlige for os er, at formidlingen af børnene er juridisk og etisk korrekt. I fremtiden indebærer det et tættere samarbejde med afgiverlandene helt fra første led.«