Mange adoptioner bygger på falske oplysninger

politiken.dk
10 October 2015

Danmark

SKYGGEKABINETTET

Politisk analyse med

Sigge Winther

SamfundPolitikUddannelseSkyggekabinettetEfterskoleliv

DANMARK 17. OKT. 2015 KL. 22.29

Mange adoptioner bygger på falske oplysninger

Da det for et par år siden kom frem, at adoptivbørn fra Etiopien blev 'høstet' og narret fra deres forældre, vakte det opsigt. Men også adoptioner fra en lang række andre lande gemmer på falske papirer, løgn og bedrag. Nu er en ny lov på vej, der skal give sikre adoptioner – måske.

Nummereret. Den cirka 3-årige Julia V. blev fotograferet af adoptionsbureauet og forsynet med et sagsnummer, inden hun blev sendt til det fjerne Danmark. Der gik 33 år, før hun fandt sin mor igen, som i mellemtiden var flyttet til USA. Her er mor og datter sammen undet et besøg i 2010. - Foto: Privatfoto

NUMMERERET. Den cirka 3-årige Julia V. blev fotograferet af adoptionsbureauet og forsynet med et sagsnummer, inden hun blev sendt til det fjerne Danmark. Der gik 33 år, før hun fandt sin mor igen, som i mellemtiden var flyttet til USA. Her er mor og datter sammen undet et besøg i 2010. - Foto: Privatfoto

Følg

Dorrit Saietz DORRIT SAIETZ

Journalist

SAGEN KORT

Adoption i modvind

Amy og Masho blev symboler på uetisk adoption fra Etiopien, da deres historier i 2012 kom frem i medierne. Begge børn havde forældre i Etiopien, men havnede i danske adoptivfamilier, som valgte at anbringe dem uden for hjemmet.

Adoptionsbureauerne DanAdopt og AC Børnehjælp kom i modvind som følge af afsløringerne af børnehøst, rod i papirerne og økonomisk kaos. I dag er en ny lov på vej, og de to bureauer er sammenlagt under navnet DIA (Danish International Adoptions). Masho (kendt fra filmen ’Adoptionens pris’) bor fortsat på institution, mens Amy bor hos sin plejefamilie.

Det velstående Sydkorea regnes for et mønsterland for international adoption med et veletableret system, der siden Koreakrigen har sendt over 200.000 børn ud i verden – herunder også til Danmark.

Men den danske forening for voksne adopterede fra Korea ser svindel og løgne i talrige adoptionssager.

»Vi ser mange eksempler på sager, hvor de papirer, der er i Danmark, indeholder misvisende og/eller mangelfulde oplysninger«, siger Nanna Falk, som er bestyrelsesmedlem i Korea Klubben, en social og kulturel forening for cirka 500 voksne adopterede fra Korea. »Vi ser også eksempler på adopterede, der aldrig skulle have været bortadopteret; børn, der var blevet væk, var løbet hjemmefra eller placeret på børnehjem midlertidigt«.

LÆS OGSÅEfter DNA-test: Kenyansk kvinde vil have sit bortadopterede barn tilbage

Korea Klubben er også stødt på tilfælde, hvor børn er gjort yngre på papiret, eller deres identitet er blevet direkte forbyttet.

Pres på enlige mødre

I Sydkorea bliver enlige mødre ofte sat under intenst pres for at afgive deres børn – det skete blandt andet for Julia V.s mor, som i starten var overbevist om, at hun nok skulle klare at opfostre det barn, hun havde fået med en udstationeret amerikansk soldat.

Men hun blev igen og igen opsøgt af medarbejdere fra adoptionsbureauet, som til sidst overbeviste hende om, at Julia ville få mulighed for et bedre liv og en bedre fremtid, og til sidst gav hun efter. Dagen efter fortrød hun og forsøgte at hente sit barn tilbage, men blev afvist med en løgn om, at datteren allerede var adopteret bort.

Det var en gennemgående argumentation, at man kunne risikere, at der kom færre børn til Danmark

Pernille Skipper (EL)

Set med den nu voksne Julias øjne var adoptionen ikke mindst et overgreb på den mor, hun genfandt 33 år senere.

»Jeg har set og mærket, hvordan brutalt brudte bånd mellem min mor og mig og den efterfølgende uvished har ødelagt det meste af min mors liv«, siger hun.

Men også lande som Indien, Vietnam, Guatemala, Nepal, Colombia, Nigeria og Rumænien, som danske forældre har adopteret børn fra, har været ramt af mange forskellige typer skandaler, svindel og snyd.

I de mest ekstreme tilfælde, som i Indien, har danske adoptionsbureauer finansieret børnehjem, som direkte har stjålet børn fra fattige forældre – og i mange tilfælde vanrøgtet dem i en grad, så børnene døde og i hemmelighed blev kremeret og begravet i baghaven.

Nepal har været og er fortsat under hårde og omfattende anklager fra FN for børnehandel, men advarslerne måtte gentages i flere år, før Danmark sammen med en række andre lande stoppede adoptionerne i 2010.

LÆS OGSÅBørn i Nepal er lette ofre

I Vietnam fik omfattende børnehandel Sverige til at stoppe for adoptioner i 2008, mens Danmark valgte at fortsætte.

K-5025. Fotograferet med sagsnummer på adoptionsbureauet. Foto: Privatfoto

I Nigeria, som er kendt for at være et af verdens mest korrupte lande, tillod de danske myndigheder adoptioner i 2007 uden at undersøge forholdene på forhånd – først i 2014 erkendte de, at det er »svært at sikre en lovlig samt etisk og fagligt forsvarlig formidling af børn«, og stoppede samarbejdet.

Helt aktuelt er en dansk familie kommet i klemme i Kenya, hvor en biologisk mor kræver det barn tilbage, de var i færd med at adoptere, og som de havde haft hos sig i 5 måneder som led i den kenyanske adoptionsproces, der kræver et langvarigt ophold i landet. De måtte aflevere barnet, og en dna-prøve bekræfter, at den kenyanske kvinde er barnets mor.

Skandaler førte til ny lov

Det var imidlertid skandalesagerne fra Etiopien, i forbindelse med hvilke Politiken og DR TV kunne dokumentere, at danske adoptionsbureauer indirekte havde benyttet ’børnehøstere’ til at lokke børn fra fattige og syge forældre, som fik politikerne til at forlange en ny adoptionslov. En anden faktor var den vaklende økonomi i de private adoptionsbureauer, hvoraf et, AC Børnehjælp, var tæt på konkurs.

Den nye lov er netop blevet genfremsat og skal førstebehandles i Folketinget fredag 23. oktober. Samtlige partier undtagen Enhedslisten står bag loven. Partiets rets- og socialordfører, Pernille Skipper, trak sig fra forhandlingerne, da det ifølge hende stod klart, at de øvrige partier stadig prioriterede de danske adoptivforældre højere end børnenes retssikkerhed.

LÆS OGSÅEL og SF: Hurtigere adoption til gør det selv-mødre

»Det var en gennemgående argumentation, at hvis vi gjorde forskellige ting for at skærpe kontrollen, øge tilsynet i de lande, børnene kommer fra, og hindre børnehøsteri, kunne man risikere, at der kom færre børn til Danmark«, siger Pernille Skipper i dag.

Overhørte bøn fra Etiopien

Enhedslisten havde blandt andet ønsket, at Danmark kun skulle adoptere fra lande, der har tilsluttet sig en international aftale om adoption, ved navn Haagerkonventionen, som opsætter visse spilleregler for adoptioner. Det ville udelukke et land som Etiopien, som Socialudvalgets medlemmer besøgte på en studierejse som led i forarbejdet til loven.

»Der mødte vi den minister i Etiopien, som har ansvar for børn og familier, og hun anbefalede meget kraftigt at skille bidrag til børnehjem og adoptioner fuldstændig ad, så børnehjemmene ikke havde et pengeincitament til adoption – det bad hun os inderligt om og sagde: Hjælp os i stedet med at opbygge et børnehjælpssystem. Men det var man ikke villig til«, siger Pernille Skipper.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann-Jensen (V) deltog også som menigt folketingsmedlem i Etiopien-rejsen og siger i dag, at hun husker mødet med ministeren anderledes:

»Jeg tror på, at den ny lov vil være en langt bedre lovramme end tidligere, fordi den skærper tilsynet med området helt generelt«, siger hun. »Også det økonomiske tilsyn og reglerne for de hjælpebeløb, bureauerne betaler til børnehjemmene, vil blive strammet fremover«, siger hun.

Den ny lov vil dog kun påvirke fremtidige sager, gør hun klart.

»Vi har skabt et helt nyt adoptionssystem, netop for at sikre, at vi fremadrettet har et sikrere system«.

Hvad med de forældre, der mistede deres børn til Danmark – gør loven noget for dem?

»Det har jeg vanskeligt ved at se, idet der er tale om adoptioner, der er gennemført«, siger socialministeren.

Julia V. har ikke ønsket sit fulde navn i avisen. Hendes navn er redaktionen bekendt.

.