Brødrene David og Martin blev bortadopteret som små: Fandt hinanden mere end 30 år senere

- Kære du. Jeg hedder David, og jeg er 35 år. Jeg er opvokset på Lolland, men har boet de sidste 14 år i København. Og så er jeg adopteret fra Chennai, Indien. Vi kender ikke hinanden, men vi har alligevel noget til fælles. Du er min biologiske bror.

For fire år siden sendte 39-årige David Kildendal Nielsen et brev til sin to år ældre storebror. En bror, han først havde fået at vide eksisterede få dage forinden.

I februar 2013 godt en måned tidligere begyndte den rejse, der skulle ændre hans liv. Her kom han i kontakt med en advokat i sin fødeby i Indien, som han hyrede til at finde sine biologiske forældre, der havde bortadopteret ham som helt lille.

ADOPTEREDE HAR FUNDET BIOLOGISKE SØSKENDE

Mere end 20.000 danskere er adopteret fra andre lande. 21 Søndag har foretaget en rundspørge, hvor 176 danskere, adopteret fra andre lande, har svaret.

Ni af dem oplyser, at de i en sen alder har fundet ud af, at de har biologiske søskende, som er blevet adopteret til andre familier her i Danmark. De er henholdsvis fra Sri Lanka, Sydkorea, Rumænien, Colombia og Indien.

Rundspørgen er ikke repræsentativ for alle adopterede, så derfor kan man ikke sige noget om, hvor mange af de 20.000, som har biologiske søskende i Danmark.

En måned senere fik han et svar på sin arbejdsmail i Nordea, som han i begyndelsen ikke helt kunne tro på.

- Jeg fik en mail, hvor der stod, at hun havde fået fat i min journal i retten i Chennai. Der kunne hun oplyse min biologiske mors og fars navne og som en lille sidebemærkning, at jeg havde en biologisk bror i Danmark, hvis indiske navn var Manuel, siger David Kildendal Nielsen, som 21 Søndag møder i hans lejlighed på Islands Brygge i København.

Ventede flere timer

Selv om David Kildendal Nielsen nu havde fået at vide, at han havde en biologisk bror i Danmark, kunne han ikke bare gribe ud efter sin mobiltelefon og kontakte ham, da han kun kendte brorens indiske navn.

Og var advokatens oplysninger om hans biologiske bror overhovedet korrekte?

Derfor gik der et par timer, før han tog sig mod til at kontakte adoptionsbureauet.

- Deres umiddelbare reaktion var, at det ikke kunne passe. Det var der ingen sandsynlighed for, for hvis jeg havde en biologisk bror i Danmark, så ville de have vidst det. De sagde ret beset, at der ikke var noget at komme efter, siger 39-årige David.

David Kildendal Nielsen forfattede et brev på to sider til sin biologiske bror. (© (c) DR)

Men adoptionsbureauet tog fejl.

David fik få timer senere at vide, at han havde en to år ældre bror i Danmark. Derfor skrev han et brev, som bureauet sendte videre. Nu var det så op til storebroren, om de to søskende skulle mødes.

Så begyndte ventetiden. For var hans storebror interesseret i at se ham?

Der gik en rum tid uden svar, og David Kildendal begyndte at tvivle.

- Der var en masse følelser i kog. Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne passe, at når jeg endelig finder ud af, at jeg har en biologisk bror, og at han er i Danmark, så vil han ikke have kontakt, fortæller han.

Et billede med David Kildendal Nielsens danske mor kort efter, at han var kommet til Danmark. (© (c) DR)

Tænkte på at smide brevet ud

Da brevet fra adoptionsbureauet landede i postkassen hos Martin Rasmussen, der i dag er 41, var hans første indskydelse dog nok ikke helt, som hans bror ønskede det.

Martin havde nemlig set et indslag i tv om ulovlig adoption og frygtede, at han også var adopteret på ulovlig vis.

- Så jeg åbnede ikke brevet som det første, og havde faktisk tænkt mig at smide det ud, siger Martin Rasmussen.

.