Papirarkiv bremser adopteredes jagt efter ukendte søskende

Hvis adopterede vil have svar på, om de har søskende i Danmark, så skal de selv finde frem til konkrete navne på mulige brødre og søstre for at få bekræftet familiebåndet.

Danmarks eneste adoptionsbureau, DIA, søger nemlig kun efter svar i den adopteredes egen sagsmappe - med mindre den adopterede altså har et navn med til dem.

Det er helt absurd, mener Yong Sun Gullach, der er forkvinde i foreningen Adoptionspolitisk Forum, der arbejder for adopteredes rettigheder.

- Det svarer jo til, at man skal komme med navnet på nogen, som man ikke ved, hvem er, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Efter mange år i uvished: Adopterede søskende finder hinanden i Danmark

HVAD ER DIA?

Danish International Adoption (DIA) er en sammensmeltning af AC Børnehjælp og Danadopt og i dag det eneste adoptionsbureau i Danmark.

Bureauet har et arkiv med sager på 20.798 adopterede danskere fra andre lande.

Ni har fundet søskende sent i livet

I en rundspørge lavet af 21 Søndag svarer ni adopterede fra fem forskellige lande, at de sent i livet har opdaget, at de har biologiske søskende, som er blevet adopteret til andre familier her i Danmark.

Det er ikke et svar, som de har kunnet få hos DIA.

Adoptionsbureauets mange tusinde sagsakter ligger nemlig ikke digitalt, men i fysiske sagsmapper, forklarer bureauets direktør.

Derfor gennemgår DIA ikke arkivet for at se, om navnet på biologiske forældre for eksempel fremgår flere gange.

I dag er vi henvist til at tilkøbe private dna-test, hvis vi ønsker at søge vores oprindelige familier, fordi vi ikke kan stole på vores papirer og ikke har adgang til den viden, vi har brug for.

YONG SUN GULLACH, FORKVINDE I ADOPTIONSPOLITISK FORUM

- Vi skal have specifikke oplysninger som navne, barnets oprindelsesnavn og fødselsdato at søge på. Så kan vi gå ned og finde sagerne frem og se, hvad der er af yderligere oplysninger, siger direktør Jeanette Larsen.

Men den forklaring køber Yong Sun Gullach ikke.

- Det er umenneskeligt at bruge sådan en lavpraktisk ting som undskyldning for, at man rent faktisk ikke kan få noget at vide om sig selv, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Adopterede Jonas fik livsomvæltende besked af biologisk mor: 'Du har en søster i Danmark'

Forskere: Papirerne skal digitaliseres

Yong Sun Gullach er uforstående over, at de adopteredes sagsakter ikke er lagt ind i et it-system.

- Det offentlige har jo været i stand til at digitalisere deres sagsakter før, og det samme bør DIA gøre, siger hun.

Den vurdering deler Stine Jørgensen, der har forsket i international adoption og er lektor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.

- Det forekommer mig noget underligt, at man ikke har sørget for at digitalisere sine arkiver på en måde, der gør, at de søgninger kunne foretages meget lettere, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Brødrene David og Martin blev adopteret som små: Fandt hinanden i Danmark mere end 30 år senere

Professor i familieret ved Aalborg Universitet Marianne Holdgaard understreger, at det ikke er en legitim undskyldning for ikke at lede efter søskende, at DIA ikke har digitaliseret oplysningerne.

- Man må sørge for at få journaliseret de papirer, siger Marianne Holdgaard.

HVAD HAR ADOPTEREDE RET TIL?

Adopterede kan ikke per automatik få udleveret deres egne sagsakter, men de kan søge aktindsigt for at få oplysninger om deres ophav fra DIA.

Ifølge et skriftligt svar fra Ankestyrelsen til 21 Søndag kommer det an på en konkret vurdering, hvad en adopteret kan få kendskab til.

Ifølge styrelsen er det ikke sikkert, at DIA har eller kan få oplysningerne, hvis for eksempel den biologiske mor med års mellemrum har bortadopteret to børn uden at informere myndighederne.

DIA-direktør: En højt prioriteret opgave

Direktør i DIA Jeanette Larsen er enig i, at adopterede grundlæggende har ret til at få viden om deres biologiske baggrund og eventuelle søskende.

Hun fortæller, at bureauets socialrådgivere derfor giver adopterede vejledning i, hvordan de kan søge oplysninger hos for eksempel myndigheder og børnehjem i deres oprindelsesland.

- Det er en højt prioriteret opgave, at vi bistår de adopterede, som søger tilbage, siger hun.

Jeanette Larsen medgiver, at der kan være grund til at gå registreringen af oplysninger efter i sømmene, men hun mener ikke, at digitalisering nødvendigvis er hele løsningen.

- Der kan være en række fejlkilder forbundet med søgningen efter biologisk ophav, herunder hvis den biologiske mor senere har giftet sig og fået et nyt navn, påpeger hun.

Derfor foreslår Jeanette Larsen, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der kan udtænke det bedst mulige system.

Foreslår dna-bank

Men det er ikke nok, mener Yong Sun Gullach, der vil have politikerne på Christiansborg til at gennemføre flere forbedringer for de adopterede.

Dels mener hun, at de adopterede selv - og ikke DIA - skal have ejerskab over sagsmapperne.

Samtidig mener hun, at Danmark skal forpligte sig til at kontrollere, at de oprindelige familier er identificeret, at der står korrekte navne, fødesteder og fødselsdatoer i de adopteredes papirer, samt at børnene kan bevare deres oprindelige navne, så det er nemmere senere at få kontakt med biologisk familie.

Er det ikke på plads, så skal en adoption slet ikke gennemføres, mener Yong Sun Gullach.

Endelig opfordrer hun de danske myndigheder til at oprette en dna-bank med "et klart dna-spor for den enkelte adopterede", som adopterede gratis kan tilgå ved søgning af oprindelig familie.

- I dag er vi henvist til at tilkøbe private dna-test, fordi vi ikke kan stole på vores papirer og ikke har adgang til den viden, vi har brug for, siger hun.

SÅDAN GJORDE VI:

21 Søndag har foretaget en rundspørge, som 176 danskere, der er adopteret fra udlandet, har besvaret.

Ni af dem oplyser, at de i en sen alder har opdaget, at de har biologiske søskende, som er blevet adopteret til andre familier her i Danmark.

De ni adopterede danskere er fra Sri Lanka, Sydkorea, Rumænien, Colombia og Indien.

I rundspørgen svarer 165 af de adopterede, at de gerne ville vide, hvis de havde en bror eller søster i Danmark. Tre personer har svaret nej.

Undersøgelsen er foretaget med hjælp fra flere adoptionsforeninger og via Facebook-grupper for adopterede i Danmark.

Rundspørgen er ikke repræsentativ for alle adopterede og siger ikke noget om, hvor mange af de 20.798 adopterede som har biologiske søskende i Danmark.

.