The National Board of Appeal and Shejar Chhaya

The TV2 documentary "The Danish children from India" can give rise to a number of questions about adoption from the orphanage Shejar Chhaya and a study that the National Board of Appeal launched in 2014. Here you can see our answers.

Briefly about the course

2005 AC Børnehjælp interrupts the collaboration with Shejar Chhaya due to lack of development in the quality of the work.

2014 Media coverage of problems with adoptions by Shejar Chhaya from 2004 to 2008.

2014 The National Board of Appeal launches investigation of Danish adoption cases from the orphanage in the period from 2004-2005

Have we done enough in the case?

Our opportunities as a supervisory authority to assess whether there have been irregularities or unethical conditions in a Danish organization's former partner are limited when the cooperation - as in this case - has ceased several years ago.

We assess that with the survey in 2014, we fulfilled our role as a supervisory authority.

We asked AC Børnehjælp to send us all cases about children that AC Børnehjælp had taken home from the orphanage from 2004 to 2005.

AC Børnehjælp discontinued the collaboration with Shejar Chhaya in 2005, and we therefore asked in 2014 for more information about the background for the interruption.

We asked AC Børnehjælp to contact the orphanage to investigate the possibilities of obtaining documents about the children's release for adoption.

AC Børnehjælp contacted the manager of the orphanage by telephone with clarifying questions in relation to the children's background papers. AC Børnehjælp also stated that contact with the orphanage had been difficult.

AC Børnehjælp therefore investigated the cases in more detail with the assistance of the lawyer who had been in charge of the proceedings at Mumbai High Court. We were informed that release documents in India were considered confidential, that they belonged to the court that had ruled the case, and that they were neither available to Indian nor other authorities, which is not unusual.

We had no reason to doubt the information.

We did not receive inquiries from families or adoptees on suspicion that there had been irregularities in their adoption case.

Based on the review of the cases and the other information, we assessed that nothing illegal had taken place in the cases immediately.

Can the adoptees get help finding more information?

The mediating organization (DIA) is responsible for helping the adoptive families who want to search for information about the adoptees' background if they have adopted through Forgotten Children, AC Børnehjælp or DanAdopt.

As a starting point, the National Board of Appeal can only help guide the adoptees and their families on where in the donor country they can contact if the adoptees or adoptive families have a suspicion that there have been irregularities in the processing of their case in the donor country.

Why can the adoptees be given more information in the cases than the Danish authorities?

In adoption cases, there will always be more information about the adoptees in the donor country than the recipient country needs and must have provided in connection with the processing of the adoption case. It is the donor country that decides which additional documents can be handed over to the adoptee. For example, the authority in the donor country may give consideration to the biological parents' desire for anonymity higher than the adoptee's right to know his or her origin.

The documents that the adoptees and their families can obtain when they travel to the donor country are the donor country's documents, which the National Board of Appeal does not have the right to dispose of.

If the adoptees want to find out more about their background, they can contact the DIA, who can advise them.

Why do we decide in 2014 to investigate AC Børnehjælp's collaboration with the Indian orphanage Shejar Chhaya?

Several media outlets had reported in 2014 that there had been problems at the Shejar Chhaya orphanage in the period 2004 to 2008. We decided to find out what had happened more precisely.

AC Børnehjælp had collaborated with the orphanage. Therefore, we asked AC Børnehjælp to send us all cases of children that AC Børnehjælp had taken home from the orphanage from 2004 to 2005, when the collaboration ended.

Why did AC Børnehjælp interrupt the collaboration with the orphanage?

AC Børnehjælp broke off the collaboration in 2005 with Shejar Chhaya. AC Børnehjælp reportedly did not interrupt the cooperation due to suspicion of irregularities in specific cases. The collaboration was terminated because the orphanage would not collaborate to develop the quality of the work; among other things, by continuously informing about the cases and getting better documentation, greater transparency and in-depth information about the children's background. AC Børnehjælp had also pointed out that the staff should be further trained and that there should be an improvement in the care of the children. AC Børnehjælp did not experience the requested development and improvement.

In 2014, we are investigating the adoption of 30 children to Denmark from the orphanage in the period 2004-2005 - what came out of it?

We assessed that nothing illegal had taken place in the cases and that AC Børnehjælp had not acted in violation of the accreditation conditions they had. We came to that conclusion after a review of AC Børnehjælp's cases from Shejar Chhaya from 2004 to 2005.

We also asked the organization to investigate the possibilities of obtaining documents on the release of children for adoption. Those documents were not on the cases, but that was not a requirement at the time either. AC Børnehjælp investigated the cases further and explained that release documents in India were considered confidential. The documents belonged to the court that had decided the case of adoption. The documents were not available to either Indian or other authorities.

Therefore, overall, we found no reason to do more, nor did we receive any inquiries from involved parties that anything had gone wrong.

Why do we not contact adoptive parents and adopters in 2014?

It is part of the National Board of Appeal's work to review adoption cases. We also did this in the survey in 2014. We obtain the cases from the intermediary organization, which we supervise; not from the adoptive parents.

In each and every case, the National Board of Appeal considers whether there are special circumstances that require us to inform the covered persons that we process their information.

What is the role of the National Board of Appeal?

The National Board of Appeal must supervise the adoption mediation to Denmark and that a mediating adoption organization complies with the Hague Convention on International Adoption and other legislation.

The National Board of Appeal's supervision thus applies to the organisation's active collaborations.

If, as part of the supervision, we receive information that gives us cause to react, we may, among other things, refuse to approve a collaboration or approve an existing collaboration again. We may also refuse to allow a specific case of adoption to continue, and we may ask the organization or relevant authorities for more information.

With regard to international adoptions, the National Board of Appeal, as the central authority, may also become aware that there may have been irregularities in the dissemination from a previous and now completed collaboration.

There are no international or Danish rules or roadmaps for how authorities should handle such situations, but ISS (International Social Service) nevertheless encourages authorities to assist and support the adopted, the adoptive family and the biological family.

If we become aware of such cases, we will try to get information and assess what we can do. This applies both as a central authority and in our role of supervising.

If we receive an inquiry about irregularities in a specific case from a family or an adoptee, we will guide and help the person in question to contact the relevant authority or authorities in the donor country for more information about their adoption and any. irregularities.

Have the rules changed?

The National Board of Appeal has limited options in cases where the adoption has been carried out in e.g. 1980s or 00s. Here, it may be difficult for us to clarify whether there may have been irregularities or unethical conditions at the foreign partner.

It is a very unfortunate situation if children have been adopted on the wrong basis. Therefore, today there are very fixed rules and procedures for the international adoption agency to protect the child and guide the biological family.

The adoption agency to Denmark was previously subject to completely different rules than today, and there were not necessarily the same documents in the cases as today. Nor the same degree of control.

In both India and Denmark, there have been major changes in adoption mediation today. In India, new legislation, a centralization of adoption services and more control and supervision of orphanages have been introduced.

In Denmark, with the amendment of the Adoption Act on 1 January 2016, stricter supervision of the adoption service to Denmark was also introduced. Therefore, today it is always the Danish authorities who assess whether an adoption can continue in cases of matching a child from another country.

Today, the Danish intermediary organization and the Danish authorities in cases of matching a child from India receive a copy of the Indian authorities' decision to release the child for adoption.

**************************************************************************************************************************

TV2 dokumentaren ”De danske børn fra Indien” kan give anledning til en række spørgsmål om adoption fra børnehjemmet Shejar Chhaya og en undersøgelse, som Ankestyrelsen satte i værk i 2014. Her kan du se vores svar.

Kort om forløbet

2005 AC Børnehjælp afbryder samarbejdet med Shejar Chhaya pga. manglende udvikling i kvaliteten i arbejdet.

2014 Medieomtale af problemer med adoptioner fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2008.

2014 Ankestyrelsen iværksætter undersøgelse af danske adoptionssager fra børnehjemmet i perioden fra 2004-2005

Har vi gjort nok i sagen?

Vores muligheder for som tilsynsmyndighed at vurdere, om der har været uregelmæssigheder eller uetiske forhold hos en dansk organisations tidligere samarbejdspartner er begrænsede, når samarbejdet - som i dette tilfælde - er ophørt for flere år siden.

Vi vurderer, at vi med undersøgelsen i 2014 opfyldte vores rolle som tilsynsmyndighed.

Vi bad AC Børnehjælp om at sende os alle sager om børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005.

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet med Shejar Chhaya i 2005, og vi bad derfor i 2014 om flere oplysninger om baggrunden for afbrydelsen.

Vi bad AC Børnehjælp om at kontakte børnehjemmet for at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption.

AC Børnehjælp kontaktede lederen af børnehjemmet telefonisk med opklarende spørgsmål i forhold til børnenes baggrundspapirer. AC Børnehjælp oplyste også, at kontakten med børnehjemmet havde været vanskelig.

AC Børnehjælp undersøgte derfor sagerne nærmere med bistand fra den advokat, der havde stået for processerne ved Mumbai High Court. Vi fik oplyst, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige, at de tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen, og at de hverken var tilgængelige for indiske eller andre myndigheder, hvilket ikke er usædvanligt.

Vi havde ikke grund til at betvivle oplysningerne.

Vi fik ikke henvendelser fra familier eller adopterede om mistanke om, at der var foregået uregelmæssigheder i deres adoptionssag.

På baggrund af gennemgangen af sagerne og de øvrige oplysninger vurderede vi, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne.

Kan de adopterede få hjælp til at finde flere oplysninger?

Den formidlende organisation (DIA) står for at hjælpe de adoptivfamilier, der ønsker at søge efter oplysninger om de adopteredes baggrund, hvis de har adopteret gennem Glemte Børn, AC Børnehjælp eller DanAdopt.

Ankestyrelsen kan som udgangspunkt alene hjælpe med at vejlede de adopterede og deres familier om, hvor i afgiverlandet de kan rette henvendelse, hvis de adopterede eller adoptivfamilierne har en mistanke om, at der er sket uregelmæssigheder i behandlingen af deres sag i afgiverlandet.

Hvorfor kan de adopterede få udleveret flere oplysninger i sagerne end de danske myndigheder?

I adoptionssager vil der altid være flere oplysninger om de adopterede i afgiverlandet, end modtagerlandet har behov for og skal have udleveret i forbindelse med behandlingen af adoptionssagen. Det er afgiverlandet, der beslutter, hvilke yderligere dokumenter der kan udleveres til den adopterede. Eksempelvis kan myndigheden i afgiverlandet vægte hensynet til de biologiske forældres ønske om anonymitet højere end den adopteredes ret til at kende sit ophav.

De dokumenter, som de adopterede og deres familier kan få, når de rejser til afgiverlandet, er afgiverlandets dokumenter, som Ankestyrelsen ikke har råderet over.

Hvis de adopterede ønsker at finde yderligere oplysninger om deres baggrund, kan de kontakte DIA, som kan rådgive dem.

Hvorfor beslutter vi i 2014 at undersøge AC Børnehjælps samarbejde med det indiske børnehjem Shejar Chhaya?

Flere medier havde i 2014 omtalt, at der havde været problemer på børnehjemmet Shejar Chhaya i perioden 2004 til 2008. Vi besluttede os for at finde ud af, hvad der mere præcist var foregået.

AC Børnehjælp havde samarbejdet med børnehjemmet. Derfor bad vi AC Børnehjælp om at sende os alle sager på børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005, hvor samarbejdet ophørte.

Hvorfor afbrød AC Børnehjælp samarbejdet med børnehjemmet?

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet i 2005 med Shejar Chhaya. AC Børnehjælp afbrød efter det oplyste ikke samarbejdet på grund af mistanke om uregelmæssigheder i konkrete sager. Samarbejdet blev opsagt, fordi børnehjemmet ikke ville samarbejde om at udvikle kvaliteten i arbejdet; blandt andet ved løbende at informere om sagerne og få bedre dokumentation, større gennemskuelighed og uddybende informationer om børnenes baggrund. AC Børnehjælp havde også påpeget, at personalet skulle videreuddannes, og at der skulle ske en bedring i plejen af børnene. AC Børnehjælp oplevede ikke den efterspurgte udvikling og forbedring.

Vi undersøger i 2014 adoptionen af 30 børn til Danmark fra børnehjemmet i perioden 2004-2005 – hvad kom der ud af det?

Vi vurderede, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne, og at AC Børnehjælp ikke havde handlet i strid med de akkrediteringsvilkår, de havde. Den konklusion kom vi frem til efter en gennemgang af AC Børnehjælps sager fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2005.

Vi bad også organisationen om at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption. De dokumenter lå ikke på sagerne, men det var på det tidspunkt heller ikke et krav. AC Børnehjælp undersøgte sagerne nærmere og gjorde rede for, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige. Dokumenterne tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen om adoption. Dokumenterne var hverken tilgængelige for indiske eller andre myndigheder.

Derfor fandt vi samlet set ikke grund til at gøre mere, og vi fik heller ingen henvendelser fra involverede parter om, at der var foregået noget forkert.

Hvorfor kontakter vi ikke adoptivforældre og adoptanter i 2014?

Det er en del af Ankestyrelsens arbejde at gennemgå adoptionssager. Det gjorde vi også ved undersøgelsen i 2014. Vi indhenter sagerne fra den formidlende organisation, som vi fører tilsyn med; ikke fra adoptivforældrene.

Ankestyrelsen overvejer i hver eneste sag, om der er særlige forhold der gør, at vi skal orientere de omfattede personer om, at vi behandler deres oplysninger.

Hvad er Ankestyrelsens rolle?

Ankestyrelsen skal føre tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark og med, at en formidlende adoptionsorganisation overholder Haagerkonventionen om international adoption og anden lovgivning.

Ankestyrelsens tilsyn gælder altså organisationens aktive samarbejder.

Hvis vi som led i tilsynet får oplysninger, der giver anledning til, at vi reagerer, kan vi blandt andet afslå at godkende et samarbejde eller godkende et eksisterende samarbejde igen. Vi kan også afslå at lade en konkret sag om adoption fortsætte, og vi kan bede organisationen eller relevante myndigheder om flere oplysninger.

Når det gælder internationale adoptioner, kan Ankestyrelsen som centralmyndighed også blive opmærksom på, at der kan være foregået uregelmæssigheder ved formidlingen fra et tidligere og nu afsluttet samarbejde.

Der er ikke internationale eller danske regler eller køreplaner for, hvordan myndigheder skal håndtere den slags situationer, men ISS (International Social Service) opfordrer dog myndigheder til at bistå og støtte den adopterede, adoptivfamilien og den biologiske familie.

Hvis vi bliver opmærksomme på den slags sager, vil vi forsøge at få oplysninger og vurdere, hvad vi kan gøre. Det gælder både som centralmyndighed og i vores rolle med at føre tilsyn.

Hvis vi får en henvendelse om uregelmæssigheder i en konkret sag fra en familie eller en adopteret, vil vi vejlede og hjælpe den pågældende med at få kontakt til den eller de relevante myndigheder i afgiverlandet for at få flere oplysninger om deres adoption og eventuelle. uregelmæssigheder.

Har reglerne ændret sig?

Ankestyrelsen har begrænsede muligheder i sager, hvor adoptionen er gennemført i f.eks. 1980’erne eller 00’erne. Her kan det være svært for os at afklare, om der kan have været uregelmæssigheder eller uetiske forhold ved den udenlandske samarbejdspart.

Det er en meget ulykkelig situation, hvis børn er blevet bortadopteret på urigtigt grundlag. Derfor er der i dag meget faste regler og procedurer for den internationale adoptionsformidling for at beskytte barnet og vejlede den biologiske familie.

Adoptionsformidlingen til Danmark var tidligere underlagt helt andre regler end i dag, og der var ikke nødvendigvis de samme dokumenter i sagerne, som i dag. Og heller ikke den samme grad af kontrol.

I både Indien og i Danmark er der i dag sket store ændringer i adoptionsformidlingen. I Indien er der indført ny lovgivning, en centralisering af adoptionsformidlingen og mere kontrol og tilsyn med børnehjemmene.

I Danmark blev der med ændringen af adoptionsloven den 1. januar 2016 også indført et skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark. Det er derfor i dag altid de danske myndigheder, der vurderer, om en adoption kan fortsætte i sager om matchning af et barn fra et andet land.

I dag modtager den danske formidlende organisation og de danske myndigheder i sager om matchning af et barn fra Indien kopi af de indiske myndigheders afgørelse om frigivelse af barnet til adoption.

.